Fredensborg Kommunes jubilæumsgave til H.M. Dronningen er fem flotte bænke, som er placeret fem steder i kommunen. Nu skal den sidste bænk indvies i Humlebæk søndag d. 4. december kl. 10:45 – 11:30 ved monumentet Oktober 1943 på Peder Mads Strand.

Det er en traditionen at Fredensborg Kommune giver gave til Kongehuset ved store mærkedage – og i år hvor der både er regentens 50-års jubilæum og Fredensborg Slot og bys 300-års jubilæum fik Dronningen overrakt bænke af den bedste bornholmske granit fra Moseløkke Stenbrud. Det skete ved et arrangement på Fredensborg slot den 17. maj i år. Gaven fik Dronningen dog ikke selv love at beholde, men de fem bænke er blevet placeret fem forskellige steder i kommunen, så et minde om jubilæeerne.

Den første bænk er placeret i Fredensborg ved Langedammen, siden er der opsat en bænk i Karlebo og Kokkedal. Nu er turen kommet til Humlebæk.

Det er stenhugger Søren Kold Pedersen i Humlebæk, som har hugget de fem bænke og hver bænk er 200 cm. lang og 40 cm. bred. Vægten er ca. 500 kg.

På hver bænk er der en lille kobberplade med inskriptionen ”Denne bænk er skænket af Fredensborg Kommune til H. M. Dronning Margrethe II. i anledning af regentens 50- års jubilæum og Fredensborg Slot og Bys 300-års jubilæum 2022.”