Så er det igen tid til at hilse på Hendes Majestæt Dronning margrethe og ønske hende velkommen på Fredensborg Slot. Kom og vær med til en festlig og stemningsfuld aften torsdag den 12. marts, når der traditionen tro arrangeres et fakkeltog.

Program
20.15 Salg af fakler – pris 30 kr. pr. stk. – sælges ved Fredensborg Station og ved slottet.
20.30 Opstilling til fakkeltog ved Fredensborg Station.
20.45 Afgang fra Fredensborg Station med hjemmeværnets Tambourkorps København i spidsen.
21.00 Ankomst til slottet, hvor borgmester Thomas Lykke Pedersen holder tale for Hendes Majestæt Dronningen.
21.10 Fredensborg Slotskirkes Pigekor synger. Herefter synger forsamlingen ”Der er et yndigt land” ledsaget af musik fra Fredensborg Byorkester.
21.20 Fredensborg Byorkester spiller. Forsamlingen forlader Indre Slotsgård med Hjemmeværnets Tambourkorps København i spidsen.

Fredensborg Handels- og Håndværkerforening og det lokale spejderkorps i samarbejde med Fredensborg Kommune, er arrangør af fakkeltoget.