Den endelige tilrettelæggelse af folketingsvalget på Færøerne viser, at det ikke bliver muligt at gennemføre programmet i forbindelse med Regentparrets besøg som planlagt.

Efter drøftelse mellem Lagmandens kontor og Hoffet er det derfor nu besluttet at udsætte besøget.

Datoer for besøgets gennemførelse vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.