Borgernes tilfredshed med kommunernes arbejde og lokaldemokratiet er generelt stigende. Stigningen er størst hos borgerne i de kommuner, der blev sammenlagt ved strukturreformen i 2007. Her har borgernes tilfredshed ellers været dalende i flere år, men nærmer sig nu niveauet i ikke-sammenlagte kommuner.

Strukturreformen i 2007 sammenlagde 271 kommuner til 98. Her under de to tidligere kommuner Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner. Strukturreformen betød store forandringer for både kommunernes arbejde og borgeres hverdag.

Indenrigs- og Boligministeriet har bedt VIVE og Syddansk Universitet om at undersøge borgernes syn på lokaldemokratiet med særlig fokus på årene efter strukturreformen.

Undersøgelsen viser, at borgernes tilfredshed siden strukturreformen er steget på tværs af landet og mest i de sammenlagte kommuner.

I disse kommuner er den generelle tilfredshed steget fra indeks 6,8 til 7,5 i perioden 2009-2021.
Borgerne i sammenlagte kommuner er både blevet mere tilfredse med kommunens evne til at løse problemer, serviceniveau og faciliteter samt med, hvordan det lokale demokrati fungerer.

"Borgerne i sammenlagte kommuner oplevede store forandringer i årene efter reformen. De skulle lære en ny og større kommune at kende samtidig med, at roen på ny skulle indfinde sig i kommunalbestyrelsen. Det har uden tvivl haft indflydelse på borgernes tilfredshed. Når vi nu ser, at borgernes tilfredshed stiger i de sammenlagte kommuner, kan det derfor handle om, at forandringerne er kommet på afstand. Det er med andre ord blevet 'hverdag' i de sammenlagte kommuner. Der er derfor på baggrund af vores undersøgelse ikke grund til at være mere bekymret for det lokale demokrati i 2021, end der var for 20 år siden,"" siger Rasmus Tue Pedersen, seniorforsker i VIVE, der er en af forskerne bag undersøgelsen.