Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Hillerød Forsyning planlægger i forbindelse med et kommende geotermi-projekt at undersøge undergrunden i dele af Hillerød, Allerød og Fredensborg kommuner for geologiske lag med varmt vand.

Hvis de finder nok varmt vand, vil man udnytte det til at lave geotermisk varme. Dette er både en miljømæssig og billig måde at producere varme på.

De seismiske undersøgelser

Oftest er det nødvendigt at supplere det eksisterende datagrundlag med nye seismiske undersøgelser for at kunne opstille en geologisk model, der kan anvendes til at placere boringer og overfladeanlæg.

De seismiske undersøgelser foregår ved, at man med såkaldte vibratorkøretøjer sender trykbølger ned i undergrunden. Når trykbølgerne rammer overgangen mellem to lag i undergrunden f.eks. et lerstenslag og et sandstenslag, vil en del af trykbølgen blive reflekteret. Ved at måle hvor lang tid det tager for den reflekterede trykbølge at nå tilbage til overfladen, kan man estimere dybden af lagene.

Ifølge planen skal Hillerød Forsyning i efteråret 2013 gennemkøre næsten 50 km veje i Hillerød, Allerød og Fredensborg med 3-5 vibratorkøretøjer.

Behandling af data fra de seismiske undersøgelser

Resultaterne af de seismiske undersøgelser danner grundlag for at vælge en optimal placering af boringerne samt udarbejde en boreprofil med forventede dybder til lagene i undergrunden.

Hillerød Forsyning forventer at kunne udpege den optimale placering af boringerne midt på sommeren 2014. Boringerne udføres i så fald i 2015.

Kort over de seismiske linjer (13 MB)

{fcomments on}