Den 28. april blev der afholdt generalforsamling i VisitNordsjælland, hvor repræsentantskabets medlemmer grundet COVID-19 mødtes på en lidt anderledes facon end vanligt - via videokonference. Ved generalforsamlingen blev Per Frost Henriksen, byrådsmedlem i Fredensborg Kommune, valgt som VisitNordsjællands formand.

Per Frost Henriksen har siden 9. december 2019 fungeret som formand for VisitNordsjællands bestyrelse, efter at Mikkel Aarø-Hansen, direktør i Wonderful Copenhagen, trak sig som formand turismesamarbejdet.

Per Frost Henriksen har siddet i VisitNordsjællands bestyrelsen igennem en årrække og kommer med en bred politisk ledererfaring fra 30 år i kommunalpolitik og medlem af en del bestyrelser. Han er blandt andet formand for DGI Nordsjælland og FGU Øresund og medlem af Nationalparkrådet for Kongernes Nordsjælland.

Indslag i lokalradioen

På søndag den 17. maj kl. 10-12 på Radio Humleborg kan man høre et indslag med per Frost Henriksen, der fortæller om hans nye rolle som turist-formand i Nordsjælland. I samme udsendelse kan man også kommer med en tur til Egedal Kirke i Nivå, for at høre søndagens prædiken ved sognepræst Jørgen Sejergaard.

Radio Humleborg har siden Coronakrisen lukkede landet ned, her i bland adgang til kirkerne, bragt søndags-prædikener - og det kan derfor være den sidste søndags-prædiken, som bringes i denne omgang.

Udsendelsen fortæller også om genåbning af bibliotekerne i kommunens samt Frivilligcenter Fredensborg.