Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Foredrag med Jerry Ritz om motion som ’medicin’ mod Diabetes type-2. I forbindelse med Diabetes Lokalforening for Hørsholm-Fredensborgs årlige generalforsamling i Hørsholm Sognegård onsdag den 27. februar indbyder foreningen alle der er interesseret i at høre et foredrag om virkningen af motion med intervalgang for type-2 diabetikere.

Det er lokalforeningens stifter og formand, musik- og teaterproducent Jerry Ritz som blev diagnoseret med type-2 diabetes for femten år siden, der fortæller om hvordan det er at leve med en kronisk sygdom og hvordan hans medvirken i et videnskabeligt forsøg på professor Bente Klarlunds’ Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet ændrede hans liv.

Konditionen op og blodsukkeret ned

Vi skal høre ham fortælle, hvordan han er blevet hele Danmarks ”Mr. Intervalgang” efter at han for otte år siden deltog det fire måneder lange forsøg med daglig motion. Lægerne på Rigshospitalet ville teste effekten af intervalgang for diabetikere. Den nye motionsform får det farlige fedt væk, konditionen op og blodsukkeret ned og er således en meget effektiv motionsform for type-2 diabetikere.

Siden forsøget har Jerry Ritz rejst hele landet rundt og fortalt om den positive virkning af denne motionsform og medvirket til at inspirere hundredvis af diabetikere til at komme i gang med intervalgang. Han har i nyhedsudsendelser på DR1 og TV2 og i forskellige trykte magasiner som Sundhed og Diabetesbladet fortalt om sig deltagelse i forsøget og hvordan han har undgået at skulle stikke sig med insulinkanyler. Jerry Ritz siger til Radio Humleborg: ”Jeg har været rundt i hele landet og fortælle om intervalgang i mange Diabetesforeninger og glæder mig nu til at skulle møde hjemmepublikummet i mig egen forening”.

I forsøgsperioden var han tvunget til én times træning hver dag med intervalgang og tilbagelagde en distance på omkring 40 km om ugen. Intervalvalg er den form for træning hvor man først går 3 minutter i normalt tempo og derefter går 3 minutter i højest mulige tempo så pulsen kommer op.

Det var læge Kristian Karstoft, Center for Inflammation og Metabolisme, Rigshospitalet som ledede forsøget og modtog en forskerpris af Diabetesforeningen, som også har belønnet Jerry Ritz med Oscar Jensens legat for sin evner til af formidle sin historie set gennem en patients øjne og inspirerer andre til at komme i gang med at dyrke intervalgang.

Livskvalitet og meget mere energi

De daglige gå-ture med intervaller har haft en betydelig effekt på Jerry Ritz’ sundhed. Da forsøget var slut, kunne lægerne på Rigshospitalet konstatere, at hans kondition var gået fra middel til meget høj. Langtidsblodsukkeret var faldet, og som en lille sidegevinst havde Jerry Ritz tabt 7 kilo i løbet af de fire måneder, som forsøget varede. Men én ting er, hvad lægerne kan måle og veje sig frem til. For Jerry Ritz har også høstet en helt anden gevinst: “Jeg har fået bedre livskvalitet og meget mere energi i hverdagen. Når folk hører, at jeg har startet dagen med en times hård gåtur med sved på panden, så tror de, at jeg flader ud resten af dagen, men det er lige modsat, jeg har fået meget mere energi, ” siger Jerry Ritz, der gerne anbefaler denne form for motion, hvor alle kan deltage og som udover godt fodtøj ikke kræver noget dyrt udstyr. Jerry Ritz fortsætter: ”At gå intervalgang er ikke længere kun et spørgsmål om at få et stabilt blodsukker. Det handler også om at få naturoplevelser og have det godt mentalt og have det dejligt med min krop som der er blevet mindre af de senere år – for 20 år siden vejede 20 kilo mere. I dag kan jeg slet ikke undvære det og finde løbeskoene frem uanset om jeg er på familiebesøg i 25 graders varme i Dubai eller 20 minus grader i Toronto”.

Alle er velkomne til foredraget

Aftenen vil være delt op, første time fra kl. 19 til 20 afholdes der generalforsamling, som primært er for foreningens stemmeberettigede medlemmer. Derefter fra kl. 20 til ca. 21 foredraget om intervalgang. ”Mødet er åbent for alle og det er helt gratis at deltage”, siger næstformand Hanne Iftikhar men tilføjer at det er nødvendig at bestille adgangsbillet på e-mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 45866655. Billetterne bliver fordelt efter princippet først-til-mølle.

 

FAKTA
Bente Klarlund: "Der er sket et paradigmeskift inden for behandling af patienter med kroniske sygdomme. I mange år har det været kendt, at regelmæssig fysisk aktivitet kan forebygge flere alvorlige, længerevarende sygdomme. Det nye er, at fysisk træning også har en plads i behandlingen af en lang række kroniske sygdomme, fx type 2-diabetes/metabolisk syndrom. I nogle tilfælde har træning som behandling vist sig helt at kunne erstatte medicin og i andre tilfælde kan træningen fungere som supplement til en traditionel medicinsk behandling" (kilde: aktivsundhed.dk).

UDTALELSER
Inger Kristensen (Fmd. Diabetesforeningen Ikast-Brande): Tilhørerne fik et rigtig godt indblik i, hvorledes motion kan gribes an, uden at skulle ”tonse rundt” i forskellige maskiner i et sved fyldt lokale – men i stedet fik inspiration til intervalgang, som Jerry Ritz har deltaget i et forsøg med, og som har en rigtig gunstig indvirkning på diabetes. Både tilhørerne og arrangørerne var rigtig godt tilfredse med arrangementet, som bestemt kan anbefales, da den passer ind i alle aldersgrupper. Mange tak for en inspirerende aften”.

 

Eddie Troelsgaard Nielsen, 24943 Flensborg. Tyskland ”Hej Jerry. Tak for din inspiration dengang du optrådte i fjernsynet med din intervalgang. Da jeg for omkring 5 år siden var hos lægen og fik diagnosen "Zuckerkrank", og mit langtidssukkertal lå kraftigt på forstadiet med 6,2, så det ikke så lyst ud. Jeg fik at vide, at jeg skulle spise "Sydländisch". Jeg har langsomt ændret mine kostvaner og ikke mindst dyrket NW (Nordic Walking) - som intervalgang kaldes her syd for grænsen. I de sidste 2 år har mit langtidssukkertal ligget omkring 5,4 – 5,5. Da jeg var hos lægen for en uge siden, sagde han, at det så rigtig fint ud .......... og at han IKKE kunne sige, at jeg IKKE havde sukkersyge ... MEN………Det var jeg en rigtig god besked. Intervalgangen har gjort sit. Motivationen er i den grad til stede.
Mange tak skal du have!”.

Birgitte Langebæk (fmd. Diabetesforeningens lokalforening Nordfyns Kommune): ”Jerry Ritz kom til Nordfyn og fortalte solbrændt, glad og med humor om projektet intervalgang. Gejsten var hele tiden tilstede. Der var stor spørgelyst og mange fik mod på at afprøve intervalgang i eget regi. I alt en vellykket aften”.

Egon Duhn (Fmd. Esbjerg Diabetes Lokalforening): ”Jerry’s oplevelser med intervalgang, var i fokus. Hans deltagelse i projektet på Rigshospitalet, og de positive resultater, han havde opnået ved denne deltagelse. Med billeder dokumenterede Jerry, at man kan gå intervalgang overalt – både i Nordsjælland, Skotland, Dubai. Og både udenfor og indenfor. Efter foredraget var der stor spørgelyst. Arrangementet fik sat fokus på intervalgang, og foreningen vil arbejde videre med at udbrede oplysningen om denne motionsform. Jerrys foredrag kan absolut anbefales!”


FOTO af Carsten Lundager - Motion på Strandvejen ved Nivå Bugte