Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

 

Radio Humleborg har de seneste år ”kun” sendt i weekenden, men fra den 16. juni 2014, er radioen igen i æteren alle ugens dage. På hverdagene styrkes sendefladen med lokale reportager og indslag.


Det er en omfordeling af sendetiden på den lokale radiofrekvens der er årsag til ændringen. Radio Humleborg har hidtil sendt lørdag og søndag klokken 08 – 00. Men fremover sendes der mandag til fredag kl. 18.00 – 20.00 samt lørdag og søndag kl. 09 – 20.00.


Tidligere har Radio Update haft sendetid på frekvensen på hverdagen i dagtimerne og talkradioen Nord Fredensborg har sendt om aftenen, men efter Radio Update ikke længere er på frekvensen og Nord Fredensborg har ændret format til en jazzradio der fremover sender mandag til fredag kl. 12 – 18, er der blevet plads til at Radio Humleborg igen sender på hverdagene.


- Vi vil fortsætte med at sende lokale indslag blandet med musik. På hverdagen bliver musikken rettet mod et mere modent publikum, hvor vi vil spille oldies og evergreens og så styrker vi det lokale tilhørsforhold ved at sende flere reportager fra lokalområdet i sendefladen på hverdagene, fortæller stationsleder Kurt Kammersgaard.

Om lørdagen er genren mere i stil med det man kender fra P4 og om søndagen er der som altid Morgenkrydderen, som har været fast formiddagsprogram siden starten af radioen i 1988.


Ud over Morgenkrydderen, er der også en række andre velkendte udsendelser, så som Motorprogrammet, Twist and Shout og Den gamle grammofon.


- Hele programoversigten vil være at finde på radioens hjemmeside www.humleborg.dk fra den 16. juni, slutter Kurt Kammersgaard.



Relateret artikel, læs også : Jazzkanalen - Nordsjællands jazzradio