Fik du ikke hørt vores lokale magasinprogram, Morgenkrydderen i søndags den 26. juni 2022, eller genudsendelsen mandag - Ja, så kan du høre eller genhøre den her som podcast, hvor vi har fjernet musikken.

På programmet er følgende:

Reportage fra Sankt Hans ved Esrum Sø, hvor borgmester Thomas Lykke Pedersen holdt midsommertalen. Derefter er der en snak med borgmesteren blandt andet om rettidig omhug i byrådet.

Reportage fra uddelingen af Fredensborg Kommunes Kulturpris 2022 tirsdag den 21 juni. Det var ægteparret Grit og Niels Erik Bølling der var modtagere af prisen.

Grit for sit mangeårige engagement i Vævepigerne, og Niels Erik for sit i Fredensborg Møllelaug.

Vi hører.

- Thomas Lykke Pedersen, borgmester – byder velkommen
- Ulla Hardy Hansen, fmd. for Kulturudvalget – tale
- Grit og Niels Erik Bølling, prismodtagere – (tandem) takketale
- Lisbeth Gram, vævepige – tale
- Jensens Jazz Serenaders – leverede musikken

 

Der er også en reportage fra mølledagen, der blev holdt den 19. juni, her fortæller Peter Aarby fra Møllelauget om arrangementet.

John var i Humlebæk Center en lørdag formiddag da centerforeningen havde arrangeret underholdning. Det var bandet Dr Hylbech der underholdt med nyere og ældre musiknumre.

Vi hører…

- Brown Eyd Girl
- Søren Jim Kelly, bandleder – samtale
- Mr. Swing King

 

Som altid bringer vi også seneste nyt fra Humleborg Online og fra CyberVejret

 

Morgenkrydderen er tilrettelagt af Kurt Kammersgaard og er nu tilgængelig som podcast her, på itunes og en wi-fi radio nær dig. Eller i apps som mereRadio og tunein.