Fik du ikke hørt vores lokale magasinprogram, Morgenkrydderen i søndags den 29. maj 2022, eller genudsendelsen mandag - Ja, så kan du høre eller genhøre den her som podcast, hvor vi har fjernet musikken.

På programmet er følgende:


Besøg hos Humlebæk mikromejeri der ligger på Hørsholmvej i Humlebæk. Indehaveren Brian Nørtoft fortæller om

- Der nu er sommeråbent
- Produkterne
- Mejeriets historie
- Bygningen

 

Vi med i Langstrup Mose hos Nordsjællands Fjernstyrings Klub da der blev afholdt Modelflyvningens dag.

Vi har en snak med

- Henrik, medlem og instruktør
- Anders der er næstformand

De fortæller om deres hobby og dagens arrangement.
 

Så har vi Cybervejret med IT ekspert Leif Jensen. Denne gang med fokus på Fake News. Hvorfor tror vi egentlig på Fake News, når vi i skolen lærte at forholde os kritisk til nyhedskilder? Det taler han lidt om i denne uges udgave af Cyber Vejret.

Daniel har set på de lokale nyheder fra Humleborg Online. Det er blandt andet om, Nordfors der er ved at revidere fjernvarmeplanen i Fredensborg Kommune, Workshop om Nivå bymidte og Udbygning af el ladestandere i Fredensborg Kommune.

Så har vi besøgt Annelise Olsen, der fortæller om udstillingen Når tråd møder stof, Udstillingen ses på Marienlyst Slot frem til den 6. juni.

Vi har også været til kirkekoncert med Blue Train i Egedal Kirke.

Louisiana i Humlebæk har åbnet en ny udstilling, den hedder Vidner. John Macko var med til pressemøde.
Vi hører

- Poul Erik Tøjner, direktør - byder velkommen
- Mette Marie Kallehauge, kurator – samtale

 

Morgenkrydderen er tilrettelagt af Kurt Kammersgaard og er nu tilgængelig som podcast her, på itunes og en wi-fi radio nær dig. Eller i apps som mereRadio og tunein.