Fik du ikke hørt vores lokale magasinprogram, Morgenkrydderen i søndags den 17. maj 2020, eller genudsendelsen mandag - Ja, så kan du høre eller genhøre den her som podcast, hvor vi har fjernet musikken

I denne udgave af Morgenkrydderen kan du høre indslag om genåbning af flere aktiviteter i Fredensborg Kommune. Det gælder bl.a. bibliotekerne, frivilligcenteret og kommunens dag- og aktivitetscentre.

Desuden snakker vi med Per Frost Henriksen, der fortæller om hans nye rolle som turist-formand i Visit Nordsjælland. I samme udsendelse kan man også kommer med en tur til Egedal Kirke i Nivå, for at høre søndagens prædiken ved sognepræst Jørgen Sejergaard.

Radio Humleborg har siden Coronakrisen lukkede landet ned, bragt søndags-prædikener - og det kan derfor være den sidste søndags-prædiken, som bringes i denne omgang.