Hver onsdag klokken 15.00 kan man komme en tur med på en historisk jazz-rejse, når Jazzkanalen sender udsendelsen Jazz´en med Madsen. Studievært er fhv. saxofonist i DR Big Bandet Flemming Madsen. Han er normalt med-studievært i redaktionen Den utilpassede oldie der sender hver fredag kl. 15.00. Her har han produceret en del temaudsendelser. Det er disse temaudsendelser, der nu har får deres eget programpunkt.

I disse temaudsendelser tager Flemming Madsen lytterne med på en musikalsk tidsrejse til den gang de store internationale Big bands havde deres storhedstid. Da Flemming selv har haft en karriere i DR Big bandet og Tivolis Big band hvor han har akkompagneret mange store jazz- og underholdnings stjerner, bl.a. i sin tid i Tivoli Varieteen, havde han her mulighed for at komme tæt på stjerne og samtale om forskellige ting. Det giver disse udsendelser et personligt præ, hvor der fra tid til anden, komme personlige anekdoter og oplevelser.

Blandt temaerne har været med Count Basis orkester der spiller Thad Jones kompositioner. På onsdag den 22. april bliver det med den amerikanske jazzmusiker, vibrafonist, trommeslager og orkesterleder Lionel Hampton. Senere tager Flemming Madsen fat i navne som Art Tatum, Duke Ellington, Anita O´day og Ella Fitzgerald.

Med tiden kommer der også temaer med danske navne som for eksempel Ib Glindemann, Jesper Thilo og naturligvis DR Big Bandet der hylder Louis Armstrong.

Udsendelserne kan også aflyttes som podcast hos tjeneste Podimo. Hvor der hver uge opdateres med den aktuelle udsendelse som har været bragt i radioen.

Jazzkanalen – Nordsjællands jazzradio sender fra Fredensborg med traditionel, swing, dixie, crooner og vokaljazz mandag til fredag kl. 12-18 på FM 104,3 mhz og på nettet næsten døgnet rundt. Læs mere på www.jazzkanalen.dk