Fik du ikke hørt vores lokale magasinprogram, Morgenkrydderen i søndags den 19. januar 2020, eller genudsendelsen fra mandag den 20. januar kan du høre den her.

I denne udgave af Morgenkrydderen ser vi blandt andet tilbage på året 2019 sammen med borgmester Thomas Lykke Pedersen. Vi vender de store linjer men ser også frem. Blandt andet vender vi den fremtidige affaldsordning i Fredensborg Kommune.

Vi taler også med Mikkel Avsbo fra Humlebio og gennemgår listen over de mest sete film i den lokale biograf i 2019. Hvad har overrasket og hvad har floppet? Lyt selv med og få svaret.

Du kan også høre Søren Spies fra Kultur3050 fortælle om deres forestående generalforsamling. VI vender foreningens første år. Hvordan har det gået? Og hvad er der på programmet i foråret. Måske løfter han sløret for nye spændende kulturtiltag i Humlebæk.