Carsten Wulff der er lokal byrådspolitiker i Fredensborg Kommune, kunne tidligere på året fejre 25-års jubilæum i byrådet for partiet Venstre. I den anledning har Radio Humleborg haft besøg af Carsten Wulff og det er blevet til en times portrætudsendelse, hvor Carsten Wulff fortæller om hans tid i byrådet.

Dels fra starten i 80erne, hvor han var med til at genoplive Venstres Ungdom i Fredensborg og siden kom med i parties landsorganisation sammen med Lars Løkke Rasmussen og Søren Pind.

I 90erne blev han så valgt ind i byrådet i det daværende Fredensborg-Humlebæk Kommune. I udsendelsen fortæller han historier fra dengang og han kommer også ind på hvordan processen med kommunesammenlægningen med Karlebo kommune forløb.

Lytterne får også lejlighed til at stifte bekendtskab med Carstens musiksmag, da udsendelsen er garneret med hans musikalske favoritter. 

Udsendelsen blev sendt flere gange i den kommende tid, så man kan fange et tidspunkt der passer bedst. Første gang er torsdag den 5. september kl. 18.00, derefter er det lørdag den 7. september kl. 11.00, onsdag den 11. september kl. 19.00 samt mandag den 16. september kl. 11.00.

Radio Humleborg sender på frekvens FM 104,3 MHz samt på DAB+ Nivaa og som netradio.