Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

 

Lokalradioerne i Fredensborg, Radio Humleborg og Jazzkanalen træder ind i det nye år med fornyet sendetilladelser 10 år frem i tiden, eller så længe medieloven tillader det.

År 2017 har været et udfordrende år for danske lokalradioer, her under de to lokale radioer, Radio Humleborg og Jazzkanalen, som holder til i Fredensborg og på FM båndets frekvens 104,3 MHz. Det var tid til fornyelse af sendetilladelser og her var der lagt op til nye regler og krav til lokalradioerne i Danmark her under de ikke kommercielle lokale stationer.
I Fredensborg har vi taget udfordringen op og tilpasset sendefladen til de forelagte krav, udtaler Kurt Kammersgaard fra Radio Humleborg og fortsætter at umiddelbart vil lytterne ikke direkte opleve ændringerne som voldsomt store, men vores lokale nyhedsdækning vil blive styrket en anelse.

Radio Humleborg benytter også lejligheden at til at ændre i formatet og nogle af de udsendelser som bliver bragt. Fremover vil man opleve at musikken bliver mere oldies orienteret, hvor der lægges væk på hits man kender fra 60erne til 90erne. – Det er ikke her at folk kommer til at stifte bekendtskab med de nyeste hits, fortæller Kurt Kammersgaard. Vi vil hellere bruge kræfterne på det vi er bedst til, derfor bliver formatet mere retro, fortsætter han.

På radioens hjemmeside www.humleborg.dk , vil man kunne få et klart overblik over de enkelte udsendelser. Radioen vil fremover sende mandag til fredag klokken 18.00 – 20.00 samt i weekenden klokken 09.00 – 20.00.
Radio Humleborg kan i øvrigt fejre 30 års jubilæum i marts 2018, hvorledes det skal markeres er dog ikke fastlagt endnu.

Jazzradio med mere indhold

Jazzkanalen – Nordsjællands Jazzradio, der også sender fra Fredensborg lægger også om i sendefladen. Her bliver der tillagt en ekstra sendetime om ugen, forbeholdt den ene times talkradio med lokale indslag, som er kravet fra Radio og TV nævnet. Denne ene times lokal talkradio, vil komme til at indeholde interviews, samtaler med lokale personer, reportager og servicemeddelelser, udsendelser kan aflyttes mandag kl.11.00-12.00. Der efter vil jazzmusikken fylde sendefladen mandag til fredag kl. 12.00-18.00

Jazzkanalen, rykker også rundt på nogle af udsendelserne, og en ny stemme får plads på kanalen. Stemmen tilhører Jens Peter Jacobsen og han vil hver torsdag klokken 13.00 hylde den gode klassiske jazzmusik, fortæller formand Daniel Jørgensen og fortsætter, Eigil E. Grønholdts jazzprogram flytter en time frem fra fredag klokken 12.00 til fredag klokken 13.00. Ellers vil de øvrige udsendelser med Ole Holde, John Macko og Den utilpassede oldie ikke blive berørt. På radioens hjemmeside www.jazzkanalen.dk kan man holde sig orienteret om sendeplanen og genhøre nogle af de jazz-indslag der bliver bragt i radioen via en podcast kanal.

Jazzkanalen mærker en fortsat støt stigende interesse for en jazzradio i det nordsjællandske og modtager ofte henvendelser fra glade lyttere der spørger ind til noget af musikken som bliver spillet.

Public Acces

Gældende for begge lokalradioer, er at man som lokal borger kan komme ind fra gaden og få lov at prøve kræfter med at producerer radio, i henhold til public acces kravet fra Radio og TV nævnet. Man skal blot kontakte en af de to radiostationer for at høre nærmere.

Sendetilladelserne til at sende lokalradio løber i 10 år frem, med mindre politikerne på Christiansborg ændre lovgivningen, hvilket der lægges op til i forbindelse med mere digitalradio via DAB+.

Både Radio Humleborg og Jazzkanalen, kan i dag aflyttes via en DAB+ radio på forsøgssenderen i Nivå, som foreningen Kanal Plus i Nivå driver. For at aflytte via DAB+ skal man scanne sin DAB+ radio for at søge efter sendenettet i Nivå. Det er også muligt at lytte med på sin netradio, via sin smartphone eller sin computer. Det sker blandet andet via kendte radio apps eller direkte via radioernes hjemmesider.

Læs here Radio Humleborgs nye Programoversigt er