Undervisningsminister Christine Antorini fik fredag den 29. august 21014, mulighed for ved selvsyn at se, hvordan elever, lærere og ledelse fik den nye skolereform til at fungerer i praksis, da hun besøgte Nivå Skole.

Ministeren besøgte både ind- og udskolingen på Nivå Skole i Nordsjælland. Her fik Christine Antorini blandt andet at se, hvordan eleverne i 5.D arbejder med det nye fag Håndværk og design, hun fik mulighed for at se, hvordan skolen arbejder med at sikre eleverne 45 minutters bevægelse hver dag, hun mødte eleverne fra skolens elevråd til en snak om skolereformen, og så fik ministeren et særligt indblik i Madzonen, hvor eleverne er med til at drive kantine og samtidig får konkret fagligt udbytte.

Besøget varede en time og 30 minutter og startede på Nivå Skole Syd med de yngste elever fra 0. til og med 5. klasse. Skoleleder Finn Øland og en delegation med blandt andre udvalgsformand Hanne Berg og Skole- og Institutionschef Sus Emmery tog i mod og viste ministeren rundt. Efter cirka 45 minutter gik turen videre til Nivå Skole Nord, hvor de ældste elever holder til.

Radio Humleborgs reporter John Macko har lavet et indslag fra besøget. Her hører vi:

- Hanne Berg, fmd i skoleudvalget
- Finn Øland. skoleleder Nivå Skole
- Charlotte Koch Nielsen, lærer Nivå Skole
- Ditte Hansen, lærer Nivå Skole
- Christine Antorini, undervisningsminister
- elever i samtale med ministeren
- sang og musik
- Camilla, kok i Madzonen