Venstres gruppeformand Thomas Elgaard udtaler følgende i forbindelse med, at en initiativgruppe ønsker at etablere en privatskole i Nivå:

 

 

”I Venstres byrådsgruppe ser vi positivt på, at der etableres en privatskole i Nivå.

 

For Venstre er det vigtigt at man giver forældrene et frit valg mellem en offentlig folkeskole og en privatskole, så forældrene kan vælge den løsning, de mener passer bedst for deres børn.

 

Vi vil stille os positive og arbejde for at alle de forhold, som kommunen skal godkende, kan blive bragt i orden, så skolen kan starte i august 2015, som initiativtagerne har planlagt.”

Thomas Elgaard fortsætter:

” I Venstre tror vi på, at hver enkelt dansker er den bedste til at beslutte, hvordan man får bedst mulig service.

For os er det ikke afgørende, om leverandøren er kommunal eller privat – men at den offentlige service er så god som overhovedet muligt.”