I Fredensborg Kommune hænger borgmesterkæden om halsen på en mand, ganske som i flertallet af landets kommuner, og blot 8 ud af 27 byrådsmedlemmer er kvinder.

 

Det er flere end for 4 år siden, men stadig ikke nok.

 

 

 

 

Det vil de kvindelige kandidater gøre noget ved og derfor har vi også i Fredensborg Kommune, som i de fleste af landets kommuner, planlagt en fælles aktion for at gøre kommunens vælgere opmærksomme på problemet, dels fredag den 1. november kl. 17:00 på Gågaden v/Torvet i Fredensborg By,

den 2. november kl. 11:00 i Nivå Centret i Nivå,

og den 3. november kl. 16:00 i Kokkedal (sted er ikke endeligt fastlagt).

På tværs af partifarve er vi mange kvinder med hver vores mærkesager, der møder op de nævnte steder med balloner, som vi sætter op med hver vores budskaber, valgmateriale som vi deler ud, samt masser af lyst til at debattere med borgerne om, hvordan vores kommune skal se ud i fremtiden.

Baggrunden for arrangementet er, at Kvinderådet har udnævnt 1. – 3. november til national kampagneweek-end under overskriften ”Stem kvinder ind”.

Vores visioner for kommunen er selvfølgelig ikke nøjagtig de samme blot fordi vi er kvinder, men fælles for os alle er, at vi gerne vil arbejde for en mere lige repræsentation inde på rådhuset.

Kvinder og mænd adskiller sig trods alt fra hinanden på mange væsentlige punkter, der har indflydelse på kommunalpolitikken, siger byrådsmedlem Pia Bødtker (A), der har været tovholder på kampagnen i Fredensborg Kommune.

Kampagneweekenden, der løber af stablen over hele landet fra 1.-3. november er et forsøg på at få flere kvindelige politikere valgt ind i landets by- og regionsråd.

Efter seneste kommunal- og regionsvalg for fire år siden er antallet af kvinder i byrådene 32%, mens det for regionsrådene gælder 35%.

Her i Fredensborg Kommune håber vi at være med til at trække gennemsnittet op, når borgerne går til stemmeurnerne den 19. november oplyser Pia Bødtker (A) der er Tovholder på kampagnen i Fredensborg Kommune

{fcomments on}