Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Lokallisten Fokus Fredensborg fortsætter deres åbne valgtekniske samarbejde, som blev aftalt ved kommunalvalget i 2009. 

 

Til efterårets kommunalvalg fortsætter dette åbne valgteknisk samarbejde, som andre lokallister og partier kan tilslutte sig udtaler Per Frost Henriksen, Socialdemokratiet - Flemming Rømer, Dansk Folkeparti, og  Torben Madsen, Fokus Fredensborg.    

 

Vi glæder os over de mange gode resultater, som er opnået i denne valgperiode, her især  opførelsen af den nye skole ved Vilhelmsro i Fredensborg og Danmarks største klimatilpasningsprojekt i Kokkedal.  

Men vi er også meget tilfredse med den udvikling, at Kommunen, der i forrige valgperiode var ved at blive sat under administration af Indenrigsministeriet, nu endegyldigt har sagt farvel til den visionsløse blokpolitik og igennem et bredt samarbejde har kunnet holde skatterne i ro og påbegyndt ekstraordinære afdrag på kommunens gæld.    

 

Det brede politiske samarbejde om den økonomiske genopretningspolitik har vendt udviklingen, så Kommunes økonomi i dag er sund og stærk.

 

Det brede samarbejde og den positive økonomiske udvikling, som Frikommunen Fredensborg er inde i, skal fortsætte efter kommunalvalget.

Vi vil fortsætte med at være økonomisk ansvarlige, nytænkende og innovative, og vi vil sammen med byrådets øvrige partier fortsætte med at skabe gode resultater til gavn for helheden og alle Kommunens borgere i de fire ligeværdige bysamfund og ude i landområderne.

{fcomments on}