Der er i budgettet for 2020 opbakning til Venstres forslag om at forstærke kulturbudgettet med 1/2 mio. kr. hvert år i budgetperioden til pop-up kultur, skriver Venstres byrådsgruppe ved Tinne Borch Jacobsen i en udtalelse til det netop indgået budgetforlig i Fredensborg Kommune.

Så nu vi har budget til at kunne gribe de gode muligheder.

Her er vi inspireret af den kulturelle succes, som vi alle glæder os over på Kulturstationen, hvor man har vist hvordan man med kort aftræk kan skabe virkelig kvalificerede kulturoplevelser med beskedne midler.

Vi vil gerne have at kommunen også mere overordnet kan byde ind på turneer, udstillinger og performances, når de er til at få fat på i vores område. Den Kongelige Ballets besøg i Fredensborg Slotshave er et lysende eksempel på en enkeltstående kulturbegivenhed, som vi fik mulighed for at engagere, og som skabte værdi for rigtig mange af vore borgere.

Nu har vi midler på kistebunden til at investere i gode kulturoplevelser, når muligheden byder sig , slutter Tinne Borch Jacobsen.