Socialdemokratiet i Hørsholm og Fredensborg holdt en velbesøgt 1. maj arrangement, hvor der var fyldt til sidste plads. De 75 fremmødte var i en vældig stemning med fællessang musisk akkompagnement.

Socialdemokratiets spidskandidat til Folketingsvalget Per Frost Henriksen holdt tale og talte blandt andet om, at et samarbejdende Folketing, der finder sammen om de store linjer og samarbejder med hinanden henover midten er vigtigt for at opnå resultater. Der skal et opgør til mod tidligere tiders gammeldags blokpolitik. Og jeg ser kun Socialdemokratiet og Mette Frederiksen som den der kan løse den opgave. Samarbejde giver resultater.

Han kom også ind på vigtigheden af god dannelse og opdragelse, at opføre sig ordentligt i det offentlige rum og vigtigheden af at børn bliver livsduelige. Per Frost sagde:” Børn lærer at kende sig selv og forstå den anden, at indgå aktivt i fællesskaber og de lærer at reflektere og udvise kritisk sans.De børn vil jeg gerne kæmpe videre for, hvis jeg kommer i Folketinget. Uddannelse og sund opvækst er en mærkesag, der vil jeg kæmpe til det sidste.”

Øvrige talere var borgmester Thomas Lykke Pedersen, Marcus Guldager DSU, Mette Poulsen EU Kandidat, Svend Erik Christiansen byrådsmedlem