Det har andre interesserede borgere også mulighed for.

 

Bussens første stop i år bliver mandag den 11.marts kl. 14.00 ved Holmegårdscenteret i Kokkedal.

Sundhedsbussen kører ud i kommunens fire bysamfund efter en fast køreplan. Sundhedstjekket er gratis for alle kommunens borgere, og det er muligt at få målt både kolesteroltal, blodsukker, blodtryk, fedtprocent, BMI og få gode råd og vejledning om kost og motion med på vejen. Det er naturligvis helt anonymt, og der er ingen tids-bestilling.

Flest brugere i Nivå og Kokkedal

Siden Sundhedsbussen kom på gaden tilbage i 2008 har omkring 500 borgere årligt benyttet sig af tilbuddet. Bussen holder på skift i Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal, men som noget nyt, vil bussen i år holde dobbelt så ofte i Nivå og Kokkedal. Erfaringen viser nemlig, at det er her, at interessen er størst. Bussen har tillige udvidet åbningstiden, så den nu er åben fra kl. 14-18.

”Sundhedsbussen er et rigtig godt tilbud til borgerne, og det har vist sit værd gennem årene. Det er samtidig et stort plus, at bussen er så fleksibel, at det er muligt at lægge den største indsats i de dele af kommunen, hvor behovet er størst. Jeg håber, at mange borgere vil gøre brug af bussen og få et sundhedstjek – ikke mindst dem, der virkelig har brug for det”, siger formanden for Social- og Sund-hedsudvalget Hans Nissen.

Sundhedsbussens køreplan kan ses på kommunens hjemmeside og er på gaden indtil sommerferien, hvorefter den starter igen i august 2013. Se mere: www.fredensborg.dk/sundhedsbussen

{jcomments on}