Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

 

Fredensborg Kommune er strøget direkte ind på en flot 9. plads i konkurrencen om at blive Danmarks Bedste Arbejdsplads.

Det er første gang, at kommunen deltager i konkurrencen, hvor medarbejderne gennem en anonym spørgeskemaundersøgelse besvarer spørgsmål om arbejdsmiljøet, ledelsen og fællesskabet på arbejdspladsen.

Kortlægningen af Danmarks Bedste Arbejdspladser er gennemført af Great Place to Work Insti-tute Danmark, og listen tæller i år 136 danske virksomheder.

Fredensborg Kommune deltog i kategorien Danmarks Bedste Store Arbejdspladser. Den flotte placering glæder kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen.

”Vi er meget stolte af den flotte placering på listen.

Det vidner om, at vi som offentlig organisation godt kan sammenligne os med de store private virksomheder. Som topledelse ligger det os meget på sinde at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor vi kan fastholde vores gode medarbejdere.

Det gør vi blandt andet ved at dyrke den mangfoldighed, der kendetegner Fredensborg Kommunes ansatte og de mange forskellige jobfunktioner. Forskellene er vores styrke”

I et felt af udelukkende private virksomheder placerer Fredensborg Kommune sig højt på listen, blandt andet fordi medarbejderne oplever stolthed i arbejdet og en høj grad af ansvar. Også medarbejdernes oplevelse af tillid fra ledelsen er et særligt karakteristika ved Fredensborg Kommune. 

Også borgmester Thomas Lykke Pedersen er begejstret for den gode placering og kommunens mange dedikerede medarbejdere:

”Hvis man gør en forskel på sit arbejde – så stiger arbejdsglæden automatisk.

Og tilfredse medarbejdere giver borgerne en bedre service. Derfor har vi længe haft et fast fokus på, at alle medarbejdere føler, at de gør en forskel.

Uanset hvor i organisationen, de er placeret. Det er i høj grad op til vores ledere – både centralt og decentralt - at sikre dette og vores gode placering i konkurrencen vidner om, at vi i den grad er på rette spor.

Men vi skal ikke hvile på laurbærrene.

Vi kan sagtens udvikle os mere. Vores arbejdsplads kan blive endnu bedre”, siger borgmesteren, der håber på, at Fredensborg Kommune til næste år er kravlet endnu højere op på listen.

Kulturprofil med mangfoldighed Udover medarbejderundersøgelsen har Fredensborg Kommune også ud-arbejdet en kulturprofil, som en del af konkurrencen. Fundamentet i kommunens kultur er blandt andet mangfoldigheden.

Mangfoldighed viser sig i de mangeartede opgaver og fagligheder blandt medarbejderne. I stedet for at se forskellighed som et problem er det i Fredensborg Kom-mune en styrke og en af kommunens værdier: ”Vi har forskellighed og fællesskab”.

Kommunen har siden kommunesammenlægningen arbejdet målrettet på at skabe en god arbejdsplads. Blandt andet er Fredensborg Kommune den eneste kommune, som har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Også andre personalepolitiske initiativer, som omsorgssamtaler ved sygefravær, velkomstmøder for alle nyansatte og kommunens ”TR-universitetet” for alle tillidsrepræsentanterne, har bidraget til at skaber en god arbejds-plads.

Personalechef Tina Bjerregaard understreger:

”Personalepolitik handler for os om værdier og holdninger frem for regler. Når vi iværksætter nye initiativer som TR-universitetet eller som se-nest et jordemoder forløb for vores gravide medarbejdere, så er det ikke fordi vi skal, men fordi vi arbejder strategisk med at skabe en attraktiv arbejdsplads”.

Martin Jeppesen, næstformand i Hovedudvalget siger:

”Vi kan alle være stolte af det flotte resultat, som vi har arbejdet fælles for. Trivselsundersøgelsen viser tydeligt en synlig og målbar effekt af det gode arbejde. Fokus er nu på, at fastholde det gode resultat og om muligt blive bedre til at skabe trivsel blandt kommunens ansatte, hvilket højner kvaliteten, og dermed gavner kommunens borgere. Opgaven med at fastholde den gode trivsel, vil vi som medarbejdere arbejde for i hverdagen og ikke mindst i MED organisationen”

I de kommende år vil ambitionerne ikke være mindre. Fredensborg Kommune vil holde fast i den gode udvikling og gå nye veje. Derfor er der også igangsat en opfølgningsproces på alle kommunens arbejdsplad-ser, hvor ledelse og medarbejdere i fællesskab beslutter, hvilke indsats-områder de vil arbejde med.

Fakta om konkurrencen

Ifølge Great Place to Work-modellen er en god arbejdsplads et sted, hvor man har tillid til de mennesker, man arbejder for, er stolt af det arbejde, man udfører og føler fællesskab med sine kolleger. Undersøgelsen måler værdier som troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab.

Listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser kan ses her:

http://www.greatplacetowork.dk/

 

{fcomments on}