Tirsdag den 17. maj havde Fredensborg Kommuine i anledning af Fredensborg by og slots 300-års jubilæum og indvielsen af den nye amfiscene i Langedammen inviteret til Fredensborgdagen. Det blev en hyggelig eftermiddag med koncert, gadeteater og aktiviteter for børn og voksne.

Det er første etape af Den grønne slotsby i midten af Fredensborg der nu er færdig og det blev markeret ved dette arrangement, hvor borgmester Thomas Lykke Pedersen holdt åbningstalen.

Kommunens biblioteker, musik- og ungdomsskole bød på underholdning for alle sanser og hele herligheden sluttede med et brag, da cirkus-gruppen Volantes indviede scenen med den nervepirrende og højtflyvende forestillingn ”Slabam”

Var man forhindret i at deltage ved arrangementer, som kommer der på søndag i Radio Humleborg et indslag fra Fredensborgdagen. Det kan man høre i programmet Morgenkrydderen der sendes mellem kl. 10 og 12.