De første spadestik til Gymnastikkens Hus er taget! 2.700 kvm med alt der hører til et topmoderne gymnastikcenter bliver nu opført i Kokkedal. Spadestikkene blev taget onsdag den 2. september af borgmester Thomas Lykke Pedersen og udvalgsformændene Per Frost Henriksen, Lars Simonsen og Kristian Hegaard.

Første del af gymnastikkens hus bliver på 1.700 m2 med trampoliner, springgrave og andet gymnastikudstyr- I den nye hal er der også plads til en balkon, hvorfra tilskuerne får et flot kig ned til gymnasterne i hallen.

Derudover renoveres og indrettes Holmegårdshallen som en del af Gymnastikkens Hus med gymnastik- og rytmesal, opvarmningsfaciliteter, toiletter og et venteareal til forældre og andre gæster.

Det samlede projekt Gymnastikkens Hus kan indvies i foråret 2022.


 Foto fra  https://www.facebook.com/GymnastikkensHus