Søndag den 8. september 2019 klokken 13.00 - 15.00 er der indvielse af det nye tennisanlæg i Karlebo. Det sker under mottoet Tennis for alle og her bliver lejlighed til at teste det nye tennisanlæg, bestående af tre baner.


Der er taler ved borgmester Thomas Lykke Pedersen, formand for Fritids- og Idrætsudvalget Bo Hilsted, formand for Plan,- Miljø- og Klimaudvalget Lars Simonsen og formand for Karlebo Tennis-klub (KTK) Elena la Cour Holm.

Under mottoet “Tennis for alle” indvies tre helt nye tennisbaner i hjertet af Karlebo.

Man ønsker at samle så mange som muligt til en uformel og hyggelig eftermiddag. Der vil være underholdning for børnene og mulighed for at prøve de nye baner. 

Der vil blive serveret let forplejning, og alle er velkomne til at deltage i festlighederne.