Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

 

Hovedstadskommunerne betaler syv milliarder mere i udligning end i 2007. Det er urimeligt, mener borgmester Thomas Lykke Pedersen.

"Siden 2007 er der sket en fordobling af de beløb, som sendes fra hovedstadsområdet til resten af landets kommuner via udligningsordningen. Fra 7 til 14 mia. kr. Men nu ser det heldigvis ud til, at et stort flertal af kandidaterne til folketingsvalget vil arbejde for, at landsudligningsbeløbet ikke bliver hævet. Det glæder mig", siger borgmester Thomas Lykke Pedersen og henviser til en ny undersøgelse fra Megafon, som viser, at hele tre fjerdedele af folketingskandidaterne i hovedstadsområdet vil arbejde for, at beløbet i landsudligningen ikke hæves og to tredjedele mener, at hovedstadsområdet på nuværende tidspunkt betaler for meget til resten af landet gennem udligningen.

"Byrådet i Fredensborg Kommune støtter sammen med alle kommuner i hovedstadsområdet det fælles initiativ Stop Forskelsbehandlingen Nu, hvor vi sammen arbejder for at udligningen til landets øvrige kommuner reduceres, så niveauet bliver mere rimeligt end i dag. For det hører også med til billedet, at en helt almindelig familie i hovedstadskommunerne samtidig har 96.000 kroner mindre til rådighed om året end tilsvarende familier i fx Nordjylland".

Læs mere om megafonundersøgelsen og landsudligningen her: https://stopforskelsbehandlingen.nu