Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Frem til sommeren 2019 sætter Banedanmark 23 elevatorer i stand på 9 stationer rundt omkring i landet. Den 15. april begynder renoveringen af elevatorerne på spor 1 og 2 på Kokkedal Station for at sikre, at de også i fremtiden kan sørge for, at man som passager kan komme fra perron til perron. 
 

Renoveringen består bl.a. af udskiftning af døre og dørmotoren og sker i perioden:

 

Den 15. april - den 3. maj, hvor det ikke er muligt at benytte elevatorerne på Kokkedal Station.

 

"Vi vil gerne sikre passagererne den bedst mulige drift og undgå, at de møder en elevator, der pludselig ikke virker. Elevatorerne skal ligesom alt andet teknik vedligeholdes og fornyes fra tid til anden. Elevatorerne på stationerne bliver brugt rigtig meget, og det er en god ting.", siger Marta Karvig, projektleder i Banedanmark.

 

Støj og hjælp til at komme videre

 

Handicappede og gangbesværede med rollator har mulighed for at få hjælp til at komme til nærmeste station via DSB's Handicapservice. Det kræver et opkald 12 timer i forvejen på 7013 1415, i tidsrummet kl. 8-15.

 

"Der er desværre ingen vej uden om den gennemgribende renovering, og vi beklager ulejligheden for passagerer, der ikke kan tage trapperne. Vi står altid til rådighed, hvis nogle skulle have spørgsmål til renoveringsarbejdet", afslutter Marta Karvig.

 

Der kan opstå støj og i forbindelse med Banedanmarks arbejde på stationen og de nærmeste naboer er informeret. Ligesom der også kan køre tunge køretøjer på vejene i området, når der fragtes materialer til og fra stationen.