Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Med et gennemsnit på 9,2 opnåede eleverne på Endrupskolen det højeste karaktergennemsnit i 2018 blandt samtlige landets folkeskoler. Samtidig har eleverne på Ullerødskolen scoret det højeste snit blandt landets specialskoler.

De flotte resultater vækker glæde i byrådet:
”Vi har super gode skoler i hele kommunen, men det er første gang, at vores skoler stryger ind på en klar førsteplads i sammenligning med samtlige folkeskoler og specialskoler i landet. Det er virkelig godt gået og i byrådet er vi meget stolte af resultatet”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.

Endrupskolens flotte resultat blev behørigt fejret onsdag morgen, hvor udvalgsformand Per Frost Henriksen sammen med kommunens skoledirektør og centerchef tog ind på lærerværelset med champagne til alle skolens ansatte.

”Der er simpelthen så godt og flot et resultat, som vores medarbejdere og ledere præsterer her – samtidig med elevernes trivsel er i top - og det ville vi straks fejre med dem og samtidig sige stort tillykke”, siger Per Frost Henriksen, og fortsætter:

”Med de gode skoler vi har i Fredensborg Kommune, har vi det bedst tænkelige udgangspunkt for at realisere vores store vision om Fremtidens Folkeskoler, som byrådet har afsat ca. 1 mia. kr. til over 12 år og som skal sikre, at vores skoler også ligger i top mange år frem”.

Ullerødskolens flotte resultat bliver fejret på tilsvarende vis på mandag.

Opgørelsen af karaktergennemsnittet er baseret på resultatet fra alle de bundne prøvefag som Undervisningsministeriet offentligjorde tirsdag.