Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Her er arrangementet til alle de bedsteforældre, der søger inspiration til gode læseoplevelser med deres børnebørn. Det sker i de hyggelige omgivelser hos Bager Antons i Nivå.

 

Nu kan bedsteforældre komme på rundtur i børnelitteraturen, når Fredensborg Bibliotekernes børnebibliotekarer er klar med boganbefalinger til dem, der mangler læseinspiration til hyggelige stunder med deres børnebørn.

 

Til booktalken vil fire børnebibliotekarer anbefale litteratur til læsningen med børnebørn; hvad enten det er bøger til højtlæsning, hygge, læring eller sjov. Man kan således blive klogere på, hvilke børnebøger der er de bedste, og hvilke bøger man skal vælge, når man vil læse for og med sine børnebørn.

 

Booktalken foregår hos Bager Antons i Nivå, Gammel Strandvej 3B, onsdag den 21. november kl. 10. Det koster 50 kr. at deltage. Med i billetprisen får man en kop kaffe og ét stk. valgfrit wienerbrød. Det vil være en god idé at komme i god tid, så man kan nå at forsyne sig og være klar, når booktalken starter kl. 10. Man skal desuden være opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser, så det er nødvendigt at købe billet på forhånd på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Aktiviteter.

 

Booktalken er arrangeret i samarbejde med Bager Antons.