Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Et nyt kursus giver pårørende til langvarigt syge redskaber til at passe på sig selv og undgå sygdomme, der kan følge af de ekstra belastninger i hverdagen.

Kurset LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende er målrettet pårørende til voksne, som har langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse. Det kan være ens partner, forældre, søskende eller nære venner, der er ramt af sygdom, fx depression, hjerneskade, KOL eller demens.

 

På kurset får deltagerne konkrete redskaber til at passe på sig selv, bede om hjælp og bevare sociale relationer, så de øger deres trivsel. Som pårørende kan det være af stor værdi at møde andre pårørende, der forstår deres udfordringer og problemer.

 

En deltager fra LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende har udtalt:

"Da jeg hørte de andre kursisters historier, følte jeg en vis lettelse, fordi jeg var jo ikke alene om at have de der forbudte følelser. Kurset er det bedste, der er sket for mig."

 

Hvert kursus består af syv moduler á 2,5 time. Undervisningen varetages af mennesker, der selv er eller har været pårørende. De arbejder frivilligt og har gennemført en instruktøruddannelse.

 

Mange pårørende oplever deres situation som både følelsesmæssig og praktisk krævende. En dansk undersøgelse viser, at næsten hver anden føler sig deprimeret, mens hver tredje føler sig stresset. Hver femte oplever, at de er blevet kronisk syge af belastningen.