Igen i år lørdag d. 29. august afholdes der Sletten Havnedag hvor alle er særdeles velkommen til at være med til en hyggelig og festlig dag og aften i havnen.

Havnedagen starter kl. 11.00 med gratis sildebord indtil kl. 14.00 sponseret af Sletten Fiskehus. Drikkevarerne er som altid til fornuftige priser.

Hjemmeværnsflotillen 362 fra Helsingør ligger i havnen hele dagen og er åben for besigtigelse. 

Keglebanen er der hele dagen hvor der kan vindes gode præmier for at vælte keglerne.

Til underholdning for børnene er der opsat krabbe- og fiskebassin, samt en fiskedam hvor der vindes rigtige gode præmier, der er sponseret af Rodes magasin.

Hele eftermiddagen er der åben for salg af drikkevarer og kaffe med tilbehør med hyggelig musik i baggrunden.

Slagter Bagger åbner grillen kl. 18.00 med gode kødretter og pølser med diverse tilbehør, til fornuftige priser.

Kl. 20.00 spiller de lokale Humlebierne op til dans og festlig underholdning i teltet.

Det hele slutter kl. 24.00 hvor Rodes Magasin opsætter varmluftballoner i mange farver..

Adgangsbilletten til havnedagen koster 20 kr. for voksne og er gratis for børn.

 

Kom og vær med, hilsen

Foreningen Sletten Havns Venner