FamilieFræs er Fredensborg Kommunes årlige tilbud til alle friske familier om at komme ud og røre sig i de naturskønne områder omkring Fredtoften. Det er et terrænløb hvor hele familien kan deltage og dyste sammen! I år er det nu på søndag den 10. november.

E-gaming Fredensborg afholder lørdag den 23. november deres første 12 timers LAN-party siden foreningens officielle start. Det sker i foreningens lokaler på Jernbanegade 25 (det tidl. Alexandre House). Arrangementet er åben for alle "Gamere" - så man behøver ikke at være medlem af foreningen. 

Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske forening har torsdag den 14. november et åben arrangement hvor man kan høre om Poulsens Planteskole og Kelleris. Det sker klokken 19,30 på Humlebæk Bibliotek

Lørdag den 16. november klokken 15 forvandles salen på Humlebæk Bibliotek til en svedig swingende jazzklub, når Nivå Big Band går på scenen til en to timer lang koncert. Ud over dirigenten Anders Jakobsen og de 16 musikere optræder gæstesolisten og altsaxofonisten Jens Søndergaard.

Lørdag den 16. november 2019 kan man opleve det lokale band Slyboots på KulturStationen3050 ved Humlebæk Centret. Orkestret at eksisteret siden slutningen af 80´erne i forskellige konstellationer og har spillet ved mange forskellige lokale begivenheder. Nu gælder det KulturStationen og inden konceren kan man nyde Lind's Kaffebars chili con carne.

Lotte Kaa Andersen, som har skrevet den populære serie om beboerne på Hambros Allé, holder den 19. november foredrag på Fredensborg Bibliotek. 378 - Så mange gange har trilogien om Hambros Allé være udlånt fra Fredensborg Bibliotekerne, siden den begyndte at udkomme i 2015. Nu kan de mange læsere glæde sig til at kunne møde den populære forfatter.

Mandag den 11. november 2019 kl. 12.00 bringer Jazzkanalen en speciel udsendelse med den lokale jazzmusiker Verner Thomsen.
Jazzkanalens reporter John Macko har været forbi Verne på privatadressen i Fredensborg, til en snak om hans liv.

På Nivå Bibliotek torsdag den 14. november klokken 10-12 kan forældre med babyer og småbørn høre ernæringseksperten Kirsten Mikkelsen Ravnbøl fortælle om, hvordan deres babyer får en sund start på livet med den rigtige ernæring, velsmagende babymad og dejlige måltidsoplevelser.

Kom op af sofaen og tag din familie med når Børnejazz Fredensborg igen er på banen med en lækkerbisken for øregangene – nemlig orkestret ”Martini’s for Børn”, der gæster Kulturhuset i Fredensborg søndag den 17. november kl. 11.00.

Tirsdag den 12. november klokken 11-12 kan man møde de to forfattere til den populære ungdomsroman ”Tag gaden tilbage” i Egedal Byens Hus i Kokkedal. Her vil de diskutere bogen og de problemstillinger, der eksisterer blandt unge i dag.

Igen i år afholder Foreningen Norden i samarbejde med Fredensborg Bibliotekerne Skumringstime. Det sker på Humlebæk Bibliotek den 11. november klokken 19-21.15. Hvert år bliver den samme tekst læst op på samme tid i hele Norden, og i år er det et uddrag fra Karen Blixens roman Babettes Gæstebud, som står på programmet.

Kender du Gilli, Mads Langer og Mellemfingamuzik? Så kender du også produceren bag – Kewan Padre, bedre kendt som ”Kewan ligger beatet normal”.

Sangerinden Kaya Brüel kan søndag den 10. november kl. 16.00 opleves på Nødebo Kro sammen med Ole Kibsgaard på guitar og sang samt Fredrik Damsgaard på bas. Repertoiret byder på  egne kompositioner til jazz standarder og andre favorit sange.