Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

 

Formand John SylvesterAlle kan være med til at bestemme, hvem der på Sammen og Forskellig-festen søn­dag den 11. maj skal belønnes med Coloplast og Kulturelt Samråds integrationspris.

Der tit nødvendigt med en hjælpende hånd, for at få godtfolk med forskellig baggrund, forskellige interesser eller uens syn på tilværelsen i gang med en god dialog. En brobygger, som med indsigt, smidighed og gå-på-mod ser det som en opgave at skabe forbindelse mellem mennesker i forskellige situationer. Eller skabe den aktivitet, som mennesker med forskellig baggrund drages imod.


Ligegyldigt om dialogen skabes i sport, i foreningsliv, aftenskole, idræt, fritidsklubber eller andre aktiviteter er der næsten altid en ildsjæl som er afgørende for den første kontakt – og den efterfølgende samtale. Hvem er den ildsjæl i Fredensborg, som det seneste år har lyst klarest, når det drejer sig om aktiviteter eller en medmenneskelig adfærd, som har bidraget mest til at integrere forskellige menneskegrupper og /eller folkeslag?


Det spørgsmål stiller Kulturelt Samråd, når årets pris­modtager hædres ved Kulturelt Samråds store arrangement ”Sammen og Forskellig”, der finder sted i Ungecenter i Nivå, søndag den 11. maj. Igen i år er Coloplast sponsor af Integrationsprisen på 10.000 kr., som overrækkes af en af Fredensborgs kendte politikere på dagen,

Men først skal modtageren af de 10.000 rare Coloplast-kroner og hæderen findes. Derfor stilles spørgsmålet til alle Fredensborgs borgere: Hvem er ildsjælen? Alle, der har et bud på, hvem der er værdig kandidat til at modtage den store lokale Integra­tions­pris, opfordres til at skrive 5-6 linjer – gerne flere – med deres begrundelse, og sende dem til sylvester@49191990 eller ringe til John Sylvester på tlf. 49 19 19 90.


Seneste frist for at indlevere sit bud på, hvem der skal have Kulturelt Samråd og Coloplasts store inte­grations pris er mandag fredag 2. maj. Derefter vil dommerkomiteen træffe deres valg. Dommer komiteen består af formanden for Kulturelt Samråd John Sylvester, de sidste tre års prisvindere henholdsvis Karin Sahlertz, Fædregruppens Jamael Saleh, Ole Olsen, byrådsmedlem Susan Daoud samt Se­nior Vice President Anders Monrad Rendtorff fra Coloplast A/S.


Det er alene dommerkomiteen, der beslutter, hvem der skal modtage årets integrationspris. Således er det altså ikke en afstemning, der afgør integrationsprisen, og det er ikke dén person der får flest stemmer, der automatisk får prisen. Men den, der efter dommerkomiteens mening har gjort sig mest fortjent til den.


Indstillingerne til Kulturelt Samråd og Coloplast store integrations pris skal være afleveret senest fredag den 2. maj enten pr. mail på adressen sylvester@49191990 eller med almindelig brevpost til John Sylvester, Sørens Alle 18, 3050 Humlebæk. Man kan også ringe på 49 19 19 90.