Fredensborg Kommune inviterer til den anden workshop i brugerinddragelsen i forbindelse med etablering af Byens Hus i Kokkedal. Det sker onsdag den 9. april kl. 17.30-20.00 på Kokkedal Skole.

Formålet med brugerinddragelsen er overordnet at indsamle viden om kommende brugeres ønsker til aktiviteter og funktioner i Byens Hus inden for rammerne af byrådets politiske konsensuspapir om Byens Hus. Du finder det politiske konsensuspapir vedhæftet denne mail. Hovedpunkterne er følgende:


· Byens Hus skal være et kreativt samlingssted med faciliteter til kreativ udfoldelse for alle borgere og foreninger

· Byens Hus skal indeholde en multisal til bl.a. teater-, musik- og danseaktiviteter

· Byens Hus skal indeholde fleksible mødefaciliteter til brug for borgere og foreninger

· Byens Hus skal have udendørsfaciliteter og arealer, der spiller sammen med byens øvrige rum og skaber liv både udenfor og i Byens Hus

· Byens Hus skal koordineres med øvrige aktiviteter, faciliteter og projekter i Kokkedal

· Byens Hus skal placeres i det centrale Kokkedal

· Byens Hus skal ikke rumme idrætsfaciliteter eller faciliteter til religiøse formål


Onsdag den 9. april kl. 17.30-20.00 på Kokkedal Skole, Holmegårdsvej 101-102, 2980 Kokkedal

Formålet med workshoppen er at drøfte og prioritere ønsker til aktiviteter og funktioner i Byens Hus, samt at drøfte, hvordan brugerne kan inddrages i driften af huset. Workshoppen vil bl.a. indeholde inspirationsoplæg og arbejde i mindre grupper.

Tilmelding sker ved at besvare denne mail ( Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) senest fredag den 4. april kl. 12.

Brugerinddragelsen består af i alt to workshops. Den første workshop fandt sted mandag den 10. marts, hvor der blev peget på Kokkedal Skole og området omkring skolen som en optimal placering af Byens Hus.

Hvis du har spørgsmål vedr. brugerinddragelsesprocessen, kan du kontakte Strategisk Konsulent i Fredensborg Kommunen, Kristoffer Kaack på e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 7256 2375.