Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

 

 

Verdenspremiere:

Tirsdag den 18. februar opfører Ungfredensborg ny egenproduceret, opera-inspireret musical i Ungecenter.

 

 

Premiere imødeses med spænding

En musical har længe været et stort ønske hos Ungfredensborg, og premieren tirsdag den 18. februar imødeses med stor spænding og forventning fra de unge optrædendes side.

Professionelle kunstnere fra blandt andet det Kongelige Teater har siden oktober bistået 15 unge mennesker med at lave en musical, der tager udgangspunkt i en anderledes, og for unge måske noget overraskende genre, nemlig opera.

Det er blevet til en fortolkning af Richard Wagners opera ”Tannhäuser”. Faktisk så ny og moderne, at der ingen opera er tilbage. Forestillingen er bygget op over rock, rap og blues musik.

 

Musikken er selvskrevet

Musikken har de unge selv lavet sammen med Ungfredensborgs musikmedarbejder Peter Mølgaard: ”Opgaven har været at tilpasse musikken efter, hvad de enkelte unge har kunnet på deres instrumenter.”

Bag scenen arbejder også 10 frivillige stenhårdt på at få musicalen op at køre, og de fungerer blandt andet som både undervisere, sminkører og musikere.

Sådan kommer du med

Vil du gerne se forestillingen i Ungecentret på Møllevej 9S, kan du bestille gratis billetter enten på telefon: 72 56 55 55 eller på mail-adressen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Forestillingen spiller tirsdag den 18. februar, torsdag den 20. februar og fredag den 21. februar og der spilles alle dage klokken 19.00.