Torsdag d. 18. august kl. 14:30 har Fredensborg-Humlebæk lokalhistoriske Forening arrangeret udflugt til Skovskolen i Nødebo. Skolens forstander Thomas Færgeman viser rundt og fortæller om skolen. Efter omvisningen er der kaffe og kage i Spisehuset.

Skovskolen danner rammen om en række grønne uddannelser og efteruddannelser med fokus på skov, park og natur. På Skovskolen kan man opdatere sin faglige viden med kurser og temadage. Skovskolen er en del af Institut for Geovidenskab og Naturformidling på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Skovskolen holder til på Nødebovej 77A i Nødebo.

Tilmelding senest d. 7. august 2022 til formanden på telefon: 2172 3222 eller mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.