Der venter publikum en koncertoplevelse, hvor man svæver mellem velkendte melodier og tekster, samtidig med, at man overraskes og glædes over Eight days a weeks medrivende og gyngende pop/folk versioner af The beatles velkendte sange. de kan opleves på Kulturstationen i Humlebæk lørdag den 11. juni kl. 20.00

Eight days a week er velvære for ørerne, en masse gode grin mellem sangene og lidt gåsehud hist og pist, fordi Beatles sangkataloget er så godt som det er. Der er risiko for spontan fællessang.

Paul McCartney fylder 80 ugen efter , derfor vil der være ekstra fokus på ham til koncerten. Det passer perfekt, da forsanger og arrangør af sangene, Jens Jepsen fra Humlebæk, er stor McCartney fan.

Orkestret vil ikke træde publikum over minderne, men fastholde og genskabe glæden ved det sangkatalog, der har præget den globale pop/rockmusik allermest de sidste 60 år.

EIGHT DAYS A WEEK består af:

Jens Jepsen (sang, guitar)
Alexander Kraglund (violiner og mundharpe)
Palle Klok (guitar, kor)
Jacob Chano Lundby (kasse, æg, raslere og kor)