Lørdag den 3. august var der fernisering på Humlebæk Bibliotek, på udstillingen Sommerglæder. Det er af de to lokale kunstnere Torben Wahlers og Annelise Jarvis Hansen der udstiller på biblioteket.

Radio Humleborgs reporter John Macko har lavet dette indslag fra ferniseringen.

 

 

 

Torben, der er medlem af bestyrelsen i Kunstforeningen for Humlebæk og Omegn, har i mange år taget fotografier af gæster på Kunstforeningens ferniseringer, på foreningens skovture og øvrige sammenkomster. Billeder fra Torbens rejser, og især fra Spanien kan ses på udstillingen.

Portrætterne og landskaberne har Torben hængt op i metalklemmer, som i et atelier, rammen kan en eventuel køber selv tilføje.

Annelise har været medlem af bestyrelsen i Kunstforening for Humlebæk og Omegn for nogle år siden. Torben tog et foto af Annelise dengang, og dette portræt udstilles nu sammen med det maleri Annelise har malet af Torben i løbet af vinteren. Derfra kom ideen til denne udstilling, som kaldes ”SommerGlæder”.

Annelise udstiller abstrakte landskabsmalerier inspireret af farver og lys, og den glade sommer-stemning, som vi har i vort danske sommerland.

Udstillingen kan ses til og med torsdag den 15. august i Bibliotekets åbningstid.