“Jazz/Takes” af 1970’ernes New York Punk, 1980’ernes U.K. New Wave og 1990’ernes Seattle Grunge - feat. Alvin Queen, Lenny white,Terri Lyne Carrington med Niels Lan Doky International Jazz Collective 3 fredag frem til december på Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk.

I de sidste tre måneder af dette turbulente år - som er gået hen og blevet en milepæl i verdenshistorien – tager Niels Lan Doky International Jazz Collective (NLD IJC) ophold på Louisiana Museet, for at producere tre unikke, eksklusive og innovative koncertprojekter.

Tre af den moderne jazzhistories største afro-amerikanske trommeslagere vil - i selskab med udvalgte medlemmer af NLD IJC - give en koncert hver, hvor de vil tage os på en musikalsk rejse gennem jazzfortolkninger af repertoirer og genrer, som ikke tidligere er blevet “oversat” til jazz.

Niels Lan Doky International Jazz Collective er en sammenslutning af prominente musikere fra Europa, Nordamerika og Sydamerika, som mødes regelmæssigt for at præsentere unikke og eksklusive jazzkoncerter, som ikke kan høres nogen andre steder. Kollektivet ledes af den danske pianist Niels Lan Doky, som af den internationale presse bl.a. er blevet kaldt “sin generations bedste pianist”

ALVIN QUEEN - Fredag 30. oktober kl. 20.00

1970’ernes New York Punk – koncert I
Den 30. oktober vil​ den legendariske trommeslager Alvin​ Queen (tidligere trommeslager for bl.a. Oscar Peterson, Horace Silver og George Benson) fremføre et Jazz/Take (jazzfortolkninger) af 1970​ ‘ernes New York Punk, herunder​ nyfortolkninger af sange af Talking Heads, Television, Blondie, Patti Smith og The Ramones. Til denne koncert medvirker bl.a. også den exceptionelle franske kontrabasvirtuos, François​ Moutin.

LENNY WHITE - Fredag 27. november kl. 20.00

1980’ernes U.K. New Wave – koncert II
Til denne koncert fordyber​ vi os i et Jazz/Take (jazzfortolkninger) af 1980​ ‘ernes U.K. New Wave,​ med nyfortolkninger af sange af The Cure, New Order, Depeche Mode, The Smiths og Simple Minds. Koncerten ledes af trommeslageren Lenny​ White,​ som har vundet mange Grammy Awards igennem sin karriere, og hvis samarbejde med Miles Davis (på det banebrydende album ‘Bitches’ Brew’ fra 1969) og som medlem af det ikoniske 1970er band Return To Forever (med Chick Corea og Stanley Clarke), positionerer ham, som en af jazz/fusion-musikkens grundlæggende fædre.

TERRI LYNE CARRINGTON Fredag 4. december kl. 20.00

1990​’ernes Seattle Grunge – koncert III
Den 4. december præsenterer​ vi denne koncertseries yngste og i øvrigt eneste kvindelige kunstner. Foruden mange Grammy Awards og samarbejder med jazzens største stjerner gennem hendes efterhånden lange karriere (bl.a. med Herbie Hancock, Wayne Shorter, Stan Getz og utallige andre) har den produktive trommeslager, producer og tidligere vidunderbarn, Terri​ Lyne Carrington, alene i år vundet prominente priser som ‘Musician of the Year’ og ‘Drummer of the Year’ fra the US Jazz Journalist Association, og ‘Artist of the Year’, ‘Album of the Year’ og ‘Group of the Year’ fra Downbeat Magazine Critics Poll.

Hendes koncert vil bestå af et Jazz/Take (jazzfortolkninger) af 1990​’ernes Seattle Grunge, herunder nyfortolkninger af sange af Nirvana, Soundgarden, Alice In Chains,​ Pearl​ Jam og Temple Of The Dog.

Til koncerten medvirker hendes to nære venner og musikere af egen generation, nemlig pianisten Niels​ Lan Doky og kontrabassisten Lars​ Danielsson. Desuden​ medvirker den unge danske mundharmonika-komet Mathias​ Heise som gæst.