Tirsdag den 22. september kl. 19.30er Marc-Christoph Wagner vært, når Kunstmuseet Louisiana får besøg af den danske og verdensanerkendte arkitekt Bjarke Ingels. Det sker i rækken af Louisiana Live arrangementer.

Som barn plejede Bjarke Ingels at kravle op på taget af sine forældres hus. I mellemtiden har han erobret arkitekturens tinde – med tegnestuer i København,
London og New York samt projekter og hæder over hele verden.

Hvad driver ham?
Hvad er han rundet af?

Og hvordan håndterer man at være eftertragtet superstjerne samt det ansvar, som følger med?

Tirsdag den 22. september kl. 19.30 er Bjarke Ingels gæst i Louisiana Live til en samtale om arkitektoniske visioner og vilkår i en global verden.

Publikum er velkommen til at byde ind med spørgsmål.
Louisiana Live er gratis for museets gæster – kig ind på www.louisiana.dk og læs mere.