Nivådagen er en årlig tilbagevendende begivenhed for alle Nivå borgere. På Nivådagen i år vil Nivåringen blive indviet. Der er to ruter på dagen: Den korte er en børnerute på ca. 1 km. Den lange er den nye Nivåring på ca. 5 km., som fører dig forbi Nivås mange enestående steder - samtidig med at du møder Nivås ildsjæle.

Nivådagen er søndag den 6. september 2020.

Fra kl. 11.00 til 15.00 er der aktiviteter med musik, inspiration, børnelege, formidling af stedet o.lign langs ruterne. Du kan starte på ruterne, hvor det passer dig bedst. Begge ruter er markeret og der uddeles kort ved aktiviteterne. Af hensyn til Covid-19 skal begge ruter gås i urets retning.

Guidet tur
Du kan også tilmelde dig en guidet tur rundt på Nivåringen. Her kan du høre om Nivås teglværkshistorie og planerne for Fremtidens Nivå Bymidte. Turen starter kl. 11 ved Ringovnen. Se mere på Nivå Biblioteks hjemmeside og tilmeld dig turen her https://www.place2book.com/sw2/sales/3ujv2akvkg