Springtime......er en af de sange som Nivå Musiklaugs Kor elsker at synge, så hvad er mere naturligt end at fremføre den til forårskoncerten på Nivågård Malerisamling fredag d 27 marts kl 17.00. 

Det bliver en inspirerende forårskoncert med et meget varieret indhold. Nivå Musiklaugs Kor leger med nordiske toner lånt af Lisa Ekdahl og en helt speciel samisk sangteknik, der hedder Joik. Og selvfølgelig skal der lidt Jazzet Big Band kormusik med, når nu korets dirigent er ekspert på dette felt.

Endelig har de fundet nogle sange som danner et smukt lydtapet til Hans Scherfigs fantastiske billeder.
Koncerten er gratis, når entreen til Malerisamlingen er betalt.

 

Koret er også på jagt efter nye sangere, der har lyst til at nørde med toner, klange og improvisering. Koret øver hver tirsdag aften, så kom til koncerten og hør dem og kontakt dem der, hvis du har lyst til at høre mere.