Nøddeknækkerne holder åbent hus i Forsamlingshuset Nødebo Kro den sidste fredag i måneden og får fredag 31. januar kl. 19.00 besøg af spillemandsgruppen Den Muntre Kreds, der til daglig er tilknyttet Paraplyen i Frederiksværk. Kom og vær med til en sjov og glad fællesaften med Nøddeknækkerne.

 

Den Muntre Kreds er et spillemandsorkester, der spiller traditionel dansemusik fra Sjælland og Jylland og de har spillet sammen i snart i 4 sæsoner. Repertoiret kommer bl.a. fra spillemænd som var aktive i 70- og 80erne. De glæder sig til at spille for et dansevilligt publikum på Nødebo Kro.

 

Den første time fra kl. 19 er der traditionelle nordiske fællesdanse og kredsdanse mv, under letfattelig og sjov instruktion, så alle kan være med, og hvor Nøddeknækkerne spiller til.

 

Den Muntre Kreds starter med at spille til dans fra kl. 20, og senere på aftenen slutter Nøddeknækkerne sig til, så det bliver et stort orkester.

 

Der er gratis adgang til musikken fra kl. 19.

 

Man kan spise middag på Kroen, før musikken starter. Der serveres en ret mad kl. 18, og det koster 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn. (der er rabat for medlemmer af Forsamlingshusets Venner) Spisebilletter skal købes på www.noedebo-kro.dk senest onsdag den 29. januar kl. 12.