2019 har været forrygende i Humle Bio. De har vist massere af skønne film, både store film, såvel som små filmperler. Humle Bio kan se at Biografklub Danmark titler trækker mange i biografen og det viser nøgletalene også fra året der gik.

Disse nøgletal gennemgår vi her: 

Top 3 / Danske film

Trine Dyrholm imponerede danskerne som hovedrolleindehaver i "Dronningen" og filmen har sat rekord blandt de danske film for året 2019 og er i Humle Bio blevet set af 1415 gæster.

Efterfulgt af gidseldramaet og Biografklub Danmark åbningsfilmen, nemlig "Ser du månen, Daniel" med 918 billetter.

Og på 3. pladsen har vi periodedramaet fra januar, nemlig "Før Frosten", som blev set af 860 gæster.

 

Top 5 / Udenlandske film

Årets udenlandske film, endda med danske Viggo Mortensen, nemlig "Green Book" blev set af 1939 gæster, og er hermed samtidig den mest sete film i 2019 i Humle Bio.

Filmatiseringen af tv-serien af samme navn blev også et hit i sensommeren, da familien Crawley fik 1814 gæster ind til skønne "Downton Abbey".

Tarantinos mesterværk, "Once upon a Time in Hollywood"... solgte 1136 billetter.

Filmen om Astrid Lindgreens unge liv blev flot filmatiseret i "Unge Astrid", som blev set af 1009 gæster.

På femtepladsen lander "Star Wars IX", som allerede rundet 717 billetter alene i 2019. på trods af at den fik premiere i december og stadig aktuel.

 

Top 3 / Animations- og familiefilm

Anders Matthesens "Ternet Ninja" solgte i 2019 1141 billetter tilbage i januar og februar. (+937 billetter året før). Hermed indtages førstepladsen netop af denne film.

2019 blev også året hvor efterfølgeren til Frost, nemlig familiefilmen "Frost 2" satte rekord på landsplan. Alene her i juleferien indløste 984 billet til Frost 2, og den er endda stadig på plakaten her i det nye år.

På tredjepladsen har vi familiefilmen "Sådan træner du din drage 3" der toppede i vinterferien og blev set af 583 gæster.

Lyt med på Radio Humleborg, på søndag mellem kl.. 10-12 i programmet Morgenkrydderen når Mikkel Avnsbo fra Humlebio fortæller om årets film i 2019 samt fortæller hvilken film der blev årets skuffelse.