Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Det er et ”must” for enhver Elvis-fan at opleve Danmarks bedste Elvis-showband, så tag med på en tur ad memory lane og oplev Elvis On My Mind på Nødebo Kro fredag den 6. december kl. 21.00 med mulighed for spisning kl. 19.00.
 

Showet er fyldt med hoftevrik, tørklæder, fed musik og ikke mindst masser af fest og farver, og Brian Trøjborg er eminent i rollen som Elvis Presley.
 

Elvis On My Mind hylder The King of Rock ’n Roll med et mindeværdigt show med knald på, der bringer publikum igennem Elvis’ fantastiske karriere. Oplev stemningen fra 50’erne, ’68 Comeback Special og ikke mindst fra Elvis’ legendariske ”ALOHA from Hawaii” samt Las Vegas shows i 70’erne. Læn dig tilbage og nyd de største hits fra kongens storhedstid med skuespiller og sanger Brian Trøjborg i rollen som the King himself. Han blev kåret som Skandinaviens bedste Elvis tribute artist i 2013. I 2017 placerede han sig i top-14 ved Verdensmesterskabet “Images Of The King - World Championship” i Memphis, Tennessee.

 

Brian Trøjborgs fascination af Elvis Presley startede i 8-års alderen, da han fik et kassettebånd med ”kongen” foræret og det første Brian hørte var tonerne fra rock ’n roll klassikeren ”Hound Dog”. Fra den dag var han hooked og begyndte at interessere sig for Elvis-universet. Igennem årene har han læst bøger, set dokumentarfilm, koncertfilm, spillefilm, hørt musik. Han begravede sig i næsten alt, hvad der handlede om Elvis Presley.

 

I foråret 2007 havde Brian Trøjborg stor succes på Røde Kro Teater på Amager i hovedrollen som Elvis Presley i musicalen om kongens liv og er uden tvivl blandt de bedste Elvis kopister i Danmark. Han har ”look’et”, han har stemmen, han har bevægelserne og ikke mindst et fænomenalt orkester, bestående af fire yderst professionelle, rutinerede og dygtige musikere, der i flere år har prydet den danske musikscene. Denne cocktail gør det muligt at stable det mest autentiske Elvis-show på benene.

 

Elvis On My Mind blev dannet i 2006 og er i konstant udvikling. Brian er, i samarbejde med sit band, yderst opmærksom på detaljer, og intet overlades til tilfældighederne, når der gives koncert. Der er fokus på autenticiteten i alle showets facetter, og samtidigt tillægges der et personligt præg.

 

Inden musikken starter kan man spise middag kl. 19 med en to-retters menu for kun 160 kr. (135 kr. for medlemmer af Forsamlingshusets Venner). Spisebilletter købes i forsalg på forsamlingshusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk  senest onsdag den 4. december kl. 12. Men alle er naturligvis velkomne til musikken - også dem, der har spist hjemmefra.

 

Billetter til musikken koster 150 kr. ved indgangen og 140 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk. Gratis med årskort.