Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Går du og drømmer om at tage en tur til Afrika? Har du besøgt kontinentet, og kan du bare ikke få nok? Eller er du blot, som så mange andre fascineret af det store land? Så kom til foredraget ”Hjælp! Jeg skal til Afrika” i Egedal Byens Hus.

 

Tirsdag den 3. december klokken 19-21 holder den lokale forfatter Kim Højgaard Rasmussen spændende foredrag om Afrika i Egedal Byens Hus. Med udgangspunkt i sine to bøger ”Billedet hænger skævt” (2013) og "Hjælp! Jeg skal til Afrika” (2014) vil den lokale forfatter Kim Højgaard Rasmussen fortælle om de 23 år, han har boet i Afrika – og om de særprægede, uventede og til tider risikable situationer, han har befundet sig i på det afrikanske kontinent. Kim Højgaard Rasmussen beretter blandt andet om bemærkelsesværdige oplevelser fra hans tid som udenlandsk chef i landet, og han giver et indblik i, hvordan det er at arbejde, lede virksomheder og gøre forretninger i et til tider korrupt miljø, samt omgås mennesker fra en meget anderledes kultur.

 

Om forfatteren: Kim Højgaard Rasmussens bøger ”Billedet hænger skævt” (2013) og "Hjælp! Jeg skal til Afrika” (2014) er personlige anekdoter afsluttet med en række praktiske og nyttige anbefalinger til alle, der planlægger at begive sig ud på en kortere eller længere rejse syd for Sahara.

Udover sine rejsebøger udgav Kim Højgaard Rasmussen i januar 2018 sin første spændingsroman, ”Flammetræet”, som foregår i Nigeria. Bogen er den første i serien om den danske forretningsmand, Frank Grabowski, som påtager sig særdeles vanskelige opgaver i Afrika, hvor korruption, svindel, væbnede røverier, bortførelser og militærkup er blandt de udfordringer, han løber ind i. Anden bog i serien, ”Floden”, udkom i august 2018, og den tredje bog med titlen ”Kuppet” blev udgivet i april 2019.

 

Billetter til foredraget koster 50 kroner og kan købes via Fredensborgbibliotekernes hjemmeside. Er man medlem af Biblioteksklubben koster en billet 40 kroner.