Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Den 1. søndag i december er også den 1. søndag i advent, og netop den dag gør julen sit indtog i forsamlingshuset Nødebo Kro, som fyldes med julestemning når der er Julestue  kl. 11-16

 

Den traditionelle julestue åbner dørene kl. 11, og fra ca. 30 boder sælges der hjemmelavede sager af alle slags. Der vil være dekorationer, pileflet, smykker, kunst, godter, nisser, filt og meget mere.

 

Kroen vil dufte af jul og hygge, og der vil være pyntet med lys og gran. I forsamlingshusets café bydes på glühwein, æbleskiver og burgere. Desuden sælges de sædvanlige helt skønne vafler med flødeskum og syltetøj.

 

Forsamlingshusets husorkester, Nøddeknækkerne, giver en minikoncert kl. 14-15, og ligesom sidste år byder modeljernbaneklubben FUT velkommen kl. 12-14 for en besigtigelse af de små tog og de landskaber og bymiljøer, de futter rundt i.

 

Boder og café lukker igen kl. 16.

 

Julestuen på Nødebo Kro er en af de mange gode traditioner, som vi ikke vil undvære, og så er det tilmed gratis at komme ind.