Jeg løb mod Nilen - en aften med den egyptiske forfatter Alaa al-Aswany tirsdag den 19. november kl. 19.30 på Kunstmuseet Louisiana med Marc-Christophe Wagner som vært.

Hans roman ”Yacoubians hus” gjorde ham kendt over hele verden.

Nu er Alaa al-Aswany tilbage med en anmelderrost fortælling om det arabiske forår, romanen ”Jeg løb mod Nilen” – en tid, han selv oplevede blandt folkemængden på Tahir-pladsen i Cairo, og som han betegner som et af hans livs lykkeligste stunder.

Nu kan man glæde sig til at møde den verdenskendte forfatter tirsdag den 19. november kl. 19.30 i Louisiana Live – høre ham fortælle om sin nye bog, sit syn på den politiske udvikling i den arabiske verden og hvorfor han – på trods af alle tilbageslag – fortsat tror på en demokratisk fremtid, som ikke mindst litteraturen og forfatterne er forpligtet til at kæmpe for.

Samtalen i Koncertsalen foregår på engelsk – og publikum er velkommen til at stille spørgsmål.
Louisiana Live er gratis for museets gæster – tilmelding tilrådes på www.louisiana.dk