Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Tirsdag den 12. november klokken 11-12 kan man møde de to forfattere til den populære ungdomsroman ”Tag gaden tilbage” i Egedal Byens Hus i Kokkedal. Her vil de diskutere bogen og de problemstillinger, der eksisterer blandt unge i dag.

 

”Tag gaden tilbage” fra 2019 handler om pigen Polly fra Hirtshals, som endelig er blevet en del af den populære klike. Men efter en aften i byen ændrer alting sig, da der dukker billeder af Polly og en fyr fra festen op på nettet.

 

Romanen sætter fokus på den kæmpe rolle sociale medier spiller i dag, og den giver anledning til at tænke over, hvordan det kan være, at vi dømmer piger og drenge forskelligt.

 

Arrangementet henvender sig til unge fra 13 år og voksne. En billet koster 30 kroner plus gebyr og kan købes på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside.

 

Sarah Engell er forfatterinden bag de populære ungdomsromaner ”Valget” (2017), ”Hjertet er 1 organ”(2016) og ”21 måder at dø” (2014).

 

Ligesom Sarah Engell har Sanne Munk Jensen også gode bøger på CV’et – blandt andet ”Dig og mig ved daggry” (2013) og ”Arangutang” (2012)